Jeg kan godt lide at arbejde mod ukendte mål og med størst mulig frihed til valg af metoder undervejs. Det betyder specielt i forbindelse med arbejdet med forandringer, hvor kreativitet er en nødvendighed og alt derfor kan ske, at processen også skal være så fri som mulig. 
Det er imidlertid en kæmpe udfordring, at sikre at opgaven ikke tabes på gulvet og at forandringen derved ikke lykkes! At styre mod ukendte mål uden stram fokus på processen kræver en eller anden form for ramme at agere indenfor. Ellers risikerer vi faktisk også at komme til at arbejde mod mål, som vi slet ikke ønsker. Denne ramme kalder jeg for den grundlæggende filosofi.
 
En grundlæggende filosofi er helt nødvendig for at checke om vi arbejder henimod noget som vi i sidste ende også kan acceptere og genkende os selv i. Den grundlæggende filosofi er særlig vigtig, når vi styrer mod et difust mål, men den kan naturligvis også bruges, når målet er klart defineret.

Min egen grundlæggende filosofi, som jeg bruger i mit eget arbejde og som er med til at sikre, at jeg får sat det aftryk, som jeg ønsker, kan kort beskrives ved følgende:
 

• Engagement,
• Mening,
• Enkelthed og 
• Fejl, ja tak!

 
Det uddybes i det følgende:

Engagement
 
Gør det eller lad vær! Det jeg vælger at arbejde med, gør jeg ordentligt. Det arbejde jeg leverer, er hver gang et portræt af mig selv; og jeg vil faktisk foretrække at blive opfattet som en der er:
 

Postitiv - Proaktiv - Professionel

Når jeg siger ja til en opgave, tager jeg mig naturligvis betalt for den. Men jeg siger ja, hvis jeg er sikker på at kunne løse den helhjertet og til en standard, som jeg selv ville kræve, hvis jeg skulle betale for den!
 
 
Mening!
 
Først når tingene giver tilstrækkelig mening, får vi lyst til at arbejde for dem! At få et team til at levere den helt store præstation, kræver rigtig meget god mening!
 
Mening handler ikke om "what´s in it for me". Faktisk handler det måske snarere om at få tingene til at give så meget mening at det netop ikke handler om "what´s in it for me"!
 
Uanset hvilken funktion vi har i en organisation eller virksomhed, har vi således altid et behov for at tingene skal give mening, men for fx lederen bliver det også afgørende vigtigt at kunne få tingene til at give mening for andre og få denne mening kommunikeret effektivt ud til alle!
 
Faktisk bidrager en leders engagement og evne til at skabe mening med 70% af hendes eller hans samlede ledelseskraft!
  
 
Enkelthed
 
"Simplicity is the ultimate sophistication" sagde Leonardo da Vinci for omkring 500 år siden.
 
At opnå enkelthed bør være målet i ethvert henseende. Men vejen dertil vil som ofeste være kompleks. Vi har i Danmark fine traditioner indenfor design, der bør inspirere til hvordan vi indenfor andre brancher løser opgaver. Tænk blot på Arne Jacobsens stole, Jørn Utzons bygningsværker, Poul Henningens lamper. Alt sammen mesterværker, der fremstår med en nærmest indlysende enkelthed, som gør dem til universielt logiske ikoner. Det er svært at forestille sig at de kunne være designet anderledes. Det er som disse løsninger blot har ventet på at nogle en dag skulle finde dem...
 
På samme måde forsøger jeg i egen ydmyge fortolkning at tænke enkle løsninger. Den perfekte løsning er for mig ikke, når intet er glemt, men hvor det der er tilbage, ikke kan undværes.
 
Det handler ikke om, hvad vi kan putte på for at løse en opgave bedre, men hvad vi kan fjerne og stadig løse opgaven godt nok.
 
 
Fejl - Ja tak!
 
Fejl er en uhensigtsmæssig og utilsigtet virkning af en given handling, beslutning, disposition eller lignende.
Fejl er altså en virkning og ikke årsag. Når vi fejlretter, arbejder vi i det øverste lag af en begivenhed. I virkeligheden kommer vi længst ved at skrælle dette lag af og komme ned til selve årsagen. Fejlen er dermed i sig selv dybest set uinteressant.
 
Alligevel kaster vi os glubsk over fejl og søger straks at reparere! I virkeligheden er fejlen blot en begivenhed og aldrig en person! Men ofte kan det være næsten umuligt at skille handling og person ad. Både når vi skal give feedback på en forkert handling og når vi - som den der har lavet fejlen - skal forsøge at reagere rationelt og komme videre. Fejl er nok en af de stærkeste begivenheder, til at lave en kobling mellem egen eller andres handling og identitet!
 
Fejl er imidlertid en forudsætning for læring og som sådan derfor også noget godt! Hvis vi vil levere den store præstation, må vi også lære at blive glade for fejl. Kun derved får vi det mod, som kræves for at gå på den smalle vej derhen. Selvfølgelig skal vi lære gennem vores fejl og forsøge at undgå dem i fremtiden. Men vi skal lære rigtigt af dem...!
 
Og så skal vi også dyrke det, der virker meget mere! Det er dér vi henter den helt store gevinst. Tænk hvis vi lagde lige så meget energi i at undersøge, hvorfor noget virker godt, når vi lykkes, som vi putter i vores fejl og nederlag! 

.